Kursus – lær om spiselige blomster og lav lækre, rustikke salater
MAX 10 deltagere
En dag spækket med oplevelser, natur og ny viden, du kan tage i brug med det samme – og bruge til at skabe smukke salater og retter med spiselige blomster.
Kursus dagen forgår i Ålsgårde (Nordsjælland), d.17 maj kl.10.00-16.30
Hvad skal vi?
Vi starter dagen med en tur gennem skoven ned til stranden, hvor vi plukker vilde blomster og urter. Dem tager vi med hjem og tryller om til magiske, rustikke salater.
Undervejs bliver du undervist i et hav af spiselige blomster – både dem, der vokser vildt i den danske natur, og dem du kan have i din have, på altanen eller i vindueskarmen.
Vi tilbereder flere små salater, bruschettaer og dessert og dykker ned i, hvordan du opbygger en salat, der både er smuk for øjet og smager fantastisk.
Dagen slutter med, at vi spiser sammen – og for dem der har lyst, serveres der også spændende vin fra Gilleleje Wine (som jeg i øvrigt har designet et par etiketter til). Vinen passer perfekt til vores blomstrende tema.
Kurset er for dig, der er nysgerrig og har lyst til at lære
Du behøver ikke have prøvet noget med spiselige blomster før – det her kursus er skabt til dig, der gerne vil i gang og lære noget nyt i et trygt og inspirerende fællesskab.
Der er ingen dumme spørgsmål, og vi starter helt fra bunden – du behøver ikke kunne noget på forhånd.
Snup din plads HER
Praktisk info
Vi skal være udendørs de første par timer, så husk praktisk tøj og fodtøj, der passer til en tur gennem skov og strand.
Resten af dagen foregår hjemme hos mig – enten i mit udekøkken eller indendørs, hvis vejret ikke er med os.
BONUS med i kurset
Miss Flower Power – min helt nye e-bog om spiselige blomster
(værdi 179 kr)
Du får overblik over et hav af spiselige blomster og masser af inspiration til, hvordan du kan bruge dem.
Miss Flower Power er en uundværlig guide til mange af de smukke og smagfulde spiselige blomster, du kan finde i Danmark – både vildtvoksende og dem, du kan dyrke i haven. Med guiden ved hånden godt rustet til at gå flower power på egen hånd.
Medbring:
– Kurv eller andet til blomsterne
– Lille saks eller urtekniv
– Hvis du har spiselige blomster i haven, du har lyst til at tage med, er de meget velkomne (helt frivilligt)
– Praktisk tøj
– Godt humør og masser af spørgsmål
Tilmelding
Vil du med?
Så skynd dig at tilmelde dig – der er rift om pladserne!
Kh. Miss Flower Power
Sine Parez
Tilmeldingen er bindende og refunderes ikke.
Du er dog velkommen til at overdrage din plads til en anden, hvis du bliver forhindret.
Du får mere praktisk info i bekræftelsesmailen efter tilmelding.